Priser
- Renten er variabel og kan ændre sig, hver gang lånet refinansieres. Renten er variabel og kan ændre sig, hver gang lånet refinansieres.
- Du betaler løbende et bidrag for at have lånet. Bidragssatsen afhænger af, hvor ofte lånet refinansieres. Jo længere periode mellem refinansieringerne, jo lavere er bidragssatsen.
- Ved refinansiering betaler du et kursfradrag på 0,2 kurspoint. Vælger du at binde renten for kun 1 eller 2 år, betaler du dog 0,3 kurspoint. Kursfradrag bliver indregnet i den endelige rente.
- Det koster et gebyr at ændre lånets profil, fx en justering af ydelsen eller ændring af renteprofil fra fx refinansiering hvert år til hvert 5. år.
- Bidrag og øvrige omkostninger kan ændre sig i lånets løbetid, hvilket betyder, at låneforløbet justeres efter dine valg og på baggrund af de bevilgede rammer for lånet.
- Ved udbetaling af et nyt lån er der etableringsomkostninger, fx lånesagsgebyr og kursfradrag ved handel med obligationer. Du kan se omkostningerne i vores prisblad, eller når du regner på et lån.
Du får hurtigt overblik over nøgletallene med vores låneberegner.
Vilkår
Vi tager pant i din ejerbolig som sikkerhed for lånet, og du kan normalt låne op til 75 % af boligens værdi i op til 30 år.
Den maksimale størrelse af restgælden ved udløb afhænger af dine individuelle forhold og af ejendommen. Vi fastsætter beløbet, når lånet tilbydes, og det ændrer sig som udgangspunkt ikke, fordi ejendomsvurderingen ændres.
I helt særlige tilfælde kan Realkredit Danmark opsige aftalen om afdragsfrihed og/eller restgæld ved udløb med 6 måneders varsel.
De samlede vilkår for FlexLife® fremgår i Låntyper og forretningsbetingelser.
Der er altid individuelle hensyn forbundet med at låne penge. Vi skal derfor gennemgå din økonomi og din ejendom, før vi kan tilbyde dig et lån. Dette er inkluderet i lånesagsgebyret, og derfor ikke noget du betaler ekstra for.
Rabat, når du flytter dine lån til Realkredit Danmark
Flytter du dine realkreditlån til os og bliver samtidig en del af Danske Banks kundeprogram, slipper du for en række gebyrer:
- Lånesagsgebyr til RD på 1.900 - 3.800 kr.
- Ekspedition af ejendomssag (tinglysningsservice) i Danske Bank på 1.800 - 3.600 kr.
- Afregningsprovision på det nye lån - 0,15 procent
- Tinglysningsafgift til staten på 1.640 kr.
- Indfrielsesgebyr i dit nuværende realkreditinstitut - normalt ca. 750 kr.