Der er væsentlige forskelle i varmeudgifterne på et parcelhus på 140 kvm. fra et A-mærket hus til et F-mærket hus. Hvor det koster 8.600 kr. at holde varmen i et A-mærket hus, skal der betales 19.400 kr. for at holde varmen i et F-mærket hus - en forskel på 10.800 kr. om året!
Varmeudgifter hænger sammen med energimærkningen
Familier, der bor i et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm., har typisk årlige varmeudgifter på ca. 14.600 kr. Udgiften til opvarmning svinger naturligvis meget fra bolig til bolig, men inddelt i de forskellige energimærker, er der en klar tendens – se årlig udgift pr. kvm. ved forskellige energimærker nedenfor.
Årlig udgift pr. kvm. |
61 |
79 |
92 |
107 |
125 |
139 |
Årlig udgift for 140 kvm. |
8610 |
11121 |
12880 |
15023 |
17465 |
19411 |
Kilde: Realkredit Danmark
Boligejere kan investere i forskellige forbedringer for at opnå et bedre energimærke. Men overvej, om disse forbedringer er rentable indenfor en relevant tidshorisont. Nu og her er det selvfølgelig værd at huske på de kontante fordele, man årligt mærker på varmeregningen.
Energimærkning - et supplement i boligjagten
Energimærkning af boliger er blevet obligatorisk i forbindelse med boligsalg og -udlejning. Det har også medført, at mange boligkøbere lægger vægt på husets energimærkning. Og det kan der, udover et bedre indeklima, være god grund til.
Teoretisk set betyder det, at hvis køberen ikke er kreditbegrænset og står overfor valget mellem to huse, som har forskellig energimærkning, men ellers er ”ens” på alle andre punkter, så viser vores beregninger, at en forbedring på en karakter på energimærkningen burde løfte husprisen med ca. 70.000 kroner. I praksis er det dog et åbent spørgsmål, hvor stor priseffekten er.
Det er derfor fortsat beliggenhed, boligens stand og pris, der er afgørende - et ringe energimærke kan ofte rettes op. Men med de stigende energipriser er boligkøbernes fokus på energimærkning stigende og vil formentlig være det over de kommende år. Indtil videre er energimærkningen et vigtigt supplement i boligjagten.
Regn på energiforbedringer til dit hus
På vores forbedringssite Kloge m2 kan du finde tips til, hvordan du kan gøre boligen mere energirigtig. Du kan også regne på, hvor meget det betyder for værdien af boligen, uanset om du vil skifte til fx jordvarme eller nøjes med at udskifte det gamle oliefyr med et nyt. Det er der over 900 boligejere, der har be-nyttet sig af de sidste to måneder. Og der er ingen tvivl om, at tallet vil stige i takt med, at tempera-turen falder udenfor. Du finder også inspiration til forbedringer i boligen og eksempler på, hvordan andre boligejere har sat boligen i stand, så den er fuldt med tiden.
Du kan også bestille en Kloge m2 Energiplan på Koge m2 – så får du en specialist til at gennemgå din bolig og komme med forslag til, hvilke besparelser du kan opnå ved at forbedre energimærk-ningen i boligen.
Ordningen giver et bud på husets energiforbrug, så boligkøberne nemmere kan sammenligne forskellige boligers energiforbrug - forbrug af varme, el og vand.
Energimærkningen er en karakter fra A til G, hvor A betyder, at huset har et lavt energiforbrug og G et højt energiforbrug. |