Største konverteringsbølge siden 2005
Det viste sig hurtigt at være populært at omlægge til 2,5 %-lånet. Realkreditlån for næsten 85 milliarder kroner blev opsagt op til opsigelsesfristen den 31. oktober, hvilket resulterede i den største konverteringsbølge siden 2005. Det har især været boligejere med fastforrentede 4 %-lån, der har omlagt deres lån til 2,5 %-lån, men også blandt boligejere med 3,5 %-lån har der været livlig omlægning til 2,5 %-lånet.
Der har været størst fokus på 2,5 %-lånet, men cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig minder om, at der er et væld af gunstige omlægningsmuligheder for boligejere med fastforrentede lån, da der også er historisk lave renter og gode kurser på 10-, 15- og 20-årige fastforrentede lån.
Endnu en konverteringsfest kan være på vej
Kursen på 2,5 %-lånet har været støt stigende siden lånet åbnede, og status her i midten af december er, at kurserne på lånet både med afdrag og uden afdrag er de højeste i disse låns levetid. Med de aktuelle attraktive kurser forudser Christian Hilligsøe Heining, at der kan vente endnu en stor konverteringsbølge rundt om hjørnet: ”Fastholdes de aktuelle kursniveauer, er de 30-årige fastforrentede 3,5 %-lån også officielt inviteret med i konverteringsfesten.”
Hvornår er næste omlægningsmulighed?
Næste opsigelsesfrist på fastforrentede lån er den 31. januar 2015. Har du et fastforrentet lån med en rente på 3,5 % eller derover, kan det være en god idé at kontakte os for at få et servicetjek af dit lån. Det samme gælder, hvis du har et FlexLån®, som skal rentetilpasses den 1. april 2015, og du gerne vil have større sikkerhed med lav rente. I dette tilfælde skal du kontakte os inden den 26. januar 2015.
Book møde
Se vores aktuelle låneanbefalinger