I forlængelse af de seneste rentefald er det nu muligt at optage et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag med en rente på 1,5 %. Vi fastholder indtil videre vores anbefaling af det fastforrentede lån på 2 % med afdrag.
Grunden til at vi fortsat anbefaler det 30-årige 2 %-lån er blandt andet, at det har en bedre kurs end 1,5 %-lånet. For at 1,5 %-lånet for alvor bliver attraktivt for boligejerne, så skal renten falde yderligere, så der bliver lukket for 2 %-lånet.
Nederst på siden kan du se, hvad det koster at optage et 30-årigt lån på 1 mio. kroner til 1,5 % med afdrag.
Nyt lån eller omlægning af eksisterende lån?
Hvis du står overfor at skulle optage et nyt lån, er der i dag rigtig gode muligheder for at optage lån med meget lav fast rente, lang løbetid og stor sikkerhed.
Hvis du allerede har et fastforrentet lån på 3 % eller mere, vil det formentlig kunne betale sig for dig at omlægge dit lån til en lavere fast rente, fx til 2 % som vores anbefaling lige nu lyder på.
Se vores
aktuelle låneanbefalinger og husk at du altid er velkommen til at kontakte os på 70 15 15 16, hvis du vil vide, om det kan betale sig for dig at omlægge dit lån.
Beregningseksempel på 1 mio. kroner til 1,5 % med afdrag, en løbetid på 30 år og en anslået kurs på 96.
Månedlig ydelse før skat |
4.284 kr. |
Månedlig ydelse efter skat |
3.643 kr. |
Heraf afdrag |
2.382 kr. |
ÅOP |
2,58 % |
Hovedstol |
1.068.000 kr. |
Løbetid |
30 år |
---|
Det samlede beløb der skal betales tilbage er 1.447.700 kr., heraf udgør renter og bidrag ca. 379.700 kr.