Vision: Vi skaber nye normer for kunderelationer
Realkredit Danmark vil have positionen som det mest kundeorienterede og nytænkende realkreditselskab med en unik distributionspalette. For at understøtte denne position vil vi:
- Bevare en vidtforgrenet distribution for både privatkunder og erhvervskunder, herunder udbygge og udvikle nye elektroniske distributionskanaler.
- Kontinuerligt udvikle og tilpasse Realkredit Danmarks sortiment af produkter både til privatkunder og erhvervskunder i overensstemmelse med den tradition for innovation, som er en del af Realkredit Danmarks identitet.
- I kraft af vores medarbejderes engagement og imødekommende rådgivning være den mest kompetente og tilgængelige realkreditvirksomhed.
Mission: Vi gør det nemt for kunderne at få lang, sikker og billig finansiering
- Vi skaber trygge og sikre økonomiske rammer for vores privatkunder og holdbare, fleksible og fremadrettede finansieringsløsninger til vores erhvervskunder. Midlet er individuel rådgivning og gennemsigtige realkreditprodukter.
- Relationen til vores kunder bygger på et finansielt partnerskab, som er baseret på respekt, åbenhed, hjælpsomhed, et godt kendskab til vores kunders økonomiske forhold, behov og ønsker. Der er balance mellem den ydelse, vi giver, og den pris, vi sætter.
- Vi ønsker at indgå i frugtbare samarbejdsrelationer med det omgivende samfund. Derfor yder Realkredit Danmark støtte til udvalgte lokale initiativer.